Speciale!?
Dagens indlæg er anderledes end dem, I har set hidtil. Ikke bare fordi, det er lang tid siden, at vi sidst har set hinanden (UNDSKYLD!), men også fordi jeg har tænkt mig at snakke oooooom… SPECIALE!
Idag har nemlig været en lidt spøjs dag. Jeg har de sidste par uger taget et fag på Summer University og har idag haft sidste undervisningsdag – både på Summer University og Aarhus Universitet! I den forbindelse mødtes jeg med min søster, der skal aflevere sit speciale om godt 2 uger. Vi snakkede selvfølgelig om hendes speciale, hendes udfordringer, og hvad hun har lært af dem. Vi kom derfor også til at snakke om, om jeg har overvejet specialeemner endnu (jeg skal vel at mærke først påbegynde specialeskrivning 1.marts 2015)! Pludselig sagde jeg “noget med forandringsledelse og forandringsagenter kunne egentlig være meget spændende!”. Og så tog den ene tanke ellers den anden, og nu sidder jeg og researcher på netop de ord! Det er både skræmmende og vanvittigt spændende!
Det jeg prøver at sige er, at jeg er i tvivl om, hvad bloggen kommer til at handle om fremover. Jeg vil helt klart poste sjove/finurlige/opmærksomhedsvækkende eksempler på kommunikation, når jeg støder på dem. Men jeg kan ikke udelukke, at bloggen også vil komme til at bære præg af de mange nye tanker, jeg kommer til at have – enten i forbindelse med specialet eller den forestående praktik. Jeg har en masse spændende i vente, kan I nok høre, og jeg glæder mig til at dele det med jer!
Virale videoer og deres effekter
Der har på det sidste floreret en del videoer på mit Facebook-feed. Og nej, jeg snakker ikke om dem, hvor folk bliver nomineret til at hoppe i vandet og dele det på Facebook som bevis på, at de har klaret udfordringen. Jeg snakker om videoer ligesom Voteman, der har til formål at skabe opmærksom på noget, der har betydning for vores hverdag og/eller liv.
Voteman havde for eksempel til formål at få flere unge mennesker til at stemme til det da forekommende Europa-parlamentsvalg. Hvad de stemte var underordnede, så længe de blot fandt vej til stemmeboksene.
Sidenhen har en fransk virksomhed lavet en yderst vellykket (og skræmmende) interaktiv video for at sætte fokus på vigtigheden af at bruge sikkerhedsvest, når man er ude at sejle. Hvis du ikke allerede har set den, se den her.
Sidste skud på stammen (af hvad jeg har set) er Volkswagen, der har lavet en video filmet i en biograf i Hong-Kong. Jeg vil egentlig ikke spoile den for nogen, da det er overraskelsesmomentet, der er hele omdrejningspunktet i videoen.
Min pointe er bare: gad vide om det virker!
I forhold til Voteman endte stemmeprocenten i Danmark ved Europa-parlamentsvalget med at være relativ høj i år (56,4% mod 43,1% i hele EU). Men faktisk var stemmeprocenten højere i 2009! Her stemte hele 59,5% (kilde: Ruderdals). Hvor stor rolle Voteman har spillet her, er selvfølgelig svært at vide, men en lavere stemmeprocent end sidste gang er vel næppe en succeshistorie? (selvfølgelig med mindre man ser på alle de følger, videoen fik – se evt tidligere indlæg om Voteman for mere om det)
De seneste to videoer er så nye, at der ikke er lavet målinger på deres områder endnu (og hvordan skulle man også lige gøre det!?). Men jeg håber da, at de har en eller anden form for virkning, OG at det er sådanne videoer, vi kan se frem til at finde på vores feeds frem for intetsigende nomineringsvideoer.
Edit: Jeg lagde mærke til, at linksene ikke fremstod tydeligt i første udgave af dette indlæg. Jeg har derfor markeret dem med ‘fed’ denne gang, så de burde være til at finde. Ellers må I lige sige til, ikke?
Voteman has gone viral
På en blog, der omhandler gode og dårlige eksempler på kommunikation og alt der i mellem, kan vi vist ikke komme uden om Voteman. Ja, videoen er ved at være nogle dage gammel nu, men det gør altså ikke sagen mindre interessant. Nu er videoen nemlig blevet lagt op på hjemmesiden 9gag, hvor sjove, satiriske og andre spøjse billeder og videoer deles og diskuteres. Så selvom Folketinget har valgt at fjerne den fra deres officielle hjemmeside, florerer den altså stadig rundt (troede de virkelig, at de bare kunne trække den tilbage, og så var den ikke tilgængelig længere? Welcome to the real world!)
Man kan sige meget om videoen.. Personligt er den ikke årsagen bag, at jeg har tænkt mig at stemme den 25. maj. Det var noget så tørt som en debat på P1. Jaja, as long as I’m voting, right? Men den har så sandelig fået folk op af stolene og fået folk til at tale om valget. Og nu snakker de endda om videoen OG valget i udlandet. Det kan man da kalde for mission accomplished.
Jo jo, kommentarerne på videoen er delte, men nu er valget italesat, og jeg glæder mig personligt til at se valgprocenterne efter næste mandag!
#hashtagshitstorm
Kunde har en dårlig oplevelse af en virksomhed/restaurant/butik. Kunde skriver en anmeldelse på Facebook eller via et andet medie af denne. Virksomhed bliver fornærmet og svinder kunde til. Og derfra går det ellers løs.
Den lille tidslinje har vi efterhånden flere eksempler på: For noget tid siden deltog et lille amerikansk bageri og restaurant ved navn Amy’s Baking Company i udsendelsen Gordon Ramsey’s Kitchen Nightmares. Parret havde ikke just fremtrådt flatterende i udsendelsen, og da flere brugere på nettet begyndte at bombardere dem med kommentarer herom, gik parret ellers amok med den ene spydige kommentar efter den anden på deres Facebook-side.
Så hvorfor gnider jeg alligevel lidt i mine hænder, når jeg ser ovenstående billede af en Facebook-samtale mellem en utilfreds kunde og ligeså utilfreds virksomhed? Tjah, det er egentlig et godt spørgsmål. For på den eneste side synes jeg, det er ufatteligt, at en virksomhed kan tænke, at det er tilladt at snakke til deres kunde på en sådan måde, som det er tilfældet ovenfor. Omvendt får vi kun kundens side af historien her. Hvem ved, om hun har stillet direkte urimelige krav i forbindelse med bestillingen af en buket blomster til sin mor, og at virksomheden bare havde fået nok af hende? Så måske er det bare lidt ligesom et trafikuheld, eller Paradise Hotel som der er nogen, der er begyndt at bruge som sammenligning; det er skræmmende at kigge på, men vi kan alligevel ikke lade være med at kigge..
Uanset årsagen kan vi vel blive enige om, at virksomheden her ikke håndterede situationen optimalt. At historien blandt andet nu er at finde på Ekstra Bladet tyder i hvert fald på, at folk er forargerede over virksomhedens respons. (Men okay, det er også Ekstra Bladet. De er nemme at chokere).
Har du set andre sjove/interessante/forargende eksempler på virksomheder, der ikke har håndteret kundeklager eller -henvendelser optimalt? Så smid meget gerne en kommentar med historien eller et link til det!
Long time no see..
Nå, der glemte jeg vist lige bloggerreglen #1: opdater jævnligt. Jeg undskylder 1000 gange!
Hvad er min undskyldning så? Tjaaaah. Jeg har vist ikke rigtig nogen, andet end at jeg har manglet inspiration, hvilket egentlig har været meget sigende for de sidste par måneder for mit vedkommende.
Generelt har jeg nemlig manglet motivation det sidste semesters tid, fordi jeg så småt kunne se lyset for enden af uddannelsentunnelen og blev lidt for ivrig for at nå frem til det. Det har betydet manglende glæde ved at læse og deltage i forelæsninger og større motivation for at sende praktikansøgninger ud. Og pokkers om det ikke har båret frugt! Pr 21. august er jeg Branding- og Kommunikationspraktikant hos en virksomhed, der hedder IT Minds. Om jeg glæder mig, spørger du? Det kan du tro! Jeg glæder mig vanvittigt meget til at få en pause fra alle bøgerne og i stedet få et indblik i, hvad jeg en dag forhåbentlig kommer til at sidde og arbejde med. Jeg forventer derfor også, at mine tanker og følelser er mange til den tid, så der skulle der gerne være ekstra gang i bloggen!
Men inden da har jeg liiige nogle eksamner, der skal overståes. På nuværende tidspunkt er jeg i gang med et større eksamensprojekt og Bygma og employer branding. Egentlig er det super spændende, men det der med at sætte sig ned og skrive de mange sider – det har aldrig rigtig været mig. Men det skal jo gøres!
Selvom eksamensperioder tit er stressende, er det også tit der, at der går lys for en, når man pludselig bliver tvunget til at forstå de mange tekster, man har arbejdet med i løbet af semestret. Så mon ikke, at jeg får nogle åbenbaringer i løbet af de næste par uger/måneder, og at det kommer til at smitte af på bloggen? Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste på at skrive både tanker og interessante observationer ned herinde.
Fortsat god tirsdag derude!
Dovenskab er ikke velkommen her!
Suk, suk, suk, og atter suk.
Jo jo, nogle gange kommer en nyhed meget pludselig, og så forventer offentligheden, at nyheden er tilgængelig inden for ganske kort tid. Og så skal der tastes hurtigt. Det forstår jeg såmænd godt. Men jeg forstår simpelthen ikke, hvordan en artikel med så mange stave- og tastefejl i én billedtekst som den ovenfor kan få lov til at se dagens lys.
Så skal vi ikke indgå en aftale lige her og nu, kære medlæsere? Hvis du går med til at bruge 5 minutter ekstra på at kontrollere din stavning, hvis det, du skriver, skal læses af andre, så lover jeg det samme! Ikke noget med dumme tastefejl eller manglende nutids r’er, tak.
Og ja, nu hvor jeg har forpligtet mig, er I velkomne til at mobbe mig i kommentarerne, hvis I opdager stave- eller tastefejl på bloggen.
Kriser kan (åbenbart) håndteres på mange måder
Hvad gør man, hvis man som flyselskab oplever, at et af ens fly kommer ud for en ulykke, og 14 passagere som resultat bliver kvæstet? Skal man hurtigt kontakte de pårørende? Bør man igangsætte en teknisk undersøgelse af flyet, der kan forklare årsagen til ulykken?
Det ville de fleste flyselskaber måske gøre. Og måske har det thailandske flyselskab Thai Airways også gjort disse ting, men de har også gjort noget andet, som altså ikke kunne gå min næste forbi. De valgte simpelthen at dække flyselskabets navn og logo på flyet for at mindske skaden på deres image.
Kreativt og alternativt er vist alt, jeg kan sige om det.
gittengkjaer 
