Speciale!?

Dagens indlæg er anderledes end dem, I har set hidtil. Ikke bare fordi, det er lang tid siden, at vi sidst har set hinanden (UNDSKYLD!), men også fordi jeg har tænkt mig at snakke oooooom… SPECIALE!

Idag har nemlig været en lidt spøjs dag. Jeg har de sidste par uger taget et fag på Summer University og har idag haft sidste undervisningsdag – både på Summer University og Aarhus Universitet! I den forbindelse mødtes jeg med min søster, der skal aflevere sit speciale om godt 2 uger. Vi snakkede selvfølgelig om hendes speciale, hendes udfordringer, og hvad hun har lært af dem. Vi kom derfor også til at snakke om, om jeg har overvejet specialeemner endnu (jeg skal vel at mærke først påbegynde specialeskrivning 1.marts 2015)! Pludselig sagde jeg “noget med forandringsledelse og forandringsagenter kunne egentlig være meget spændende!”. Og så tog den ene tanke ellers den anden, og nu sidder jeg og researcher på netop de ord! Det er både skræmmende og vanvittigt spændende!

Det jeg prøver at sige er, at jeg er i tvivl om, hvad bloggen kommer til at handle om fremover. Jeg vil helt klart poste sjove/finurlige/opmærksomhedsvækkende eksempler på kommunikation, når jeg støder på dem. Men jeg kan ikke udelukke, at bloggen også vil komme til at bære præg af de mange nye tanker, jeg kommer til at have – enten i forbindelse med specialet eller den forestående praktik. Jeg har en masse spændende i vente, kan I nok høre, og jeg glæder mig til at dele det med jer!

About gitteengkjaer

Jeg er en 23-årig kvindelig studerende, der er i gang med en kandidatuddannelse i Virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet. Jeg har derfor fået en forståelse for kommunikationens kompleksitet og anerkender, at det er en svær, men vigtig, disciplin, som jeg konstant bestræber mig efter at blive bedre til. I den forbindelse holder jeg gerne øje med, hvad der sker derude i den virkelige verden, hvad de gør godt, og hvad de gør mindre godt. Tanker herom og andre finurligheder i mediebilledet finder derfor ofte vej hertil.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: